En historie fra klitterne – forløb

af H.C. Andersen, 1860.

Forløbet

Gennem fortællingen er havet et bærende element. H.C. Andersen lader nemlig havet være omdrejningspunkt for Jørgens livsforløb og død. Dermed er fortællingen spækket med hav og landskabsbeskrivelser og mættet af sproglige billeder. Det er disse billeder som udgør kernen i arbejdet med teksten.

I dette forløb har vi skrottet al kronologi.

Forløbet starter med et mundtligt resume af fortællingen – Se mere her

1. Lydcollage

Afsæt: som intro til lydcollage, er det godt at finde ro og neutralitet. Det fungerer godt at befinde sig i kredsen. Et par enkelte opvarmningsøvelser kan være en god start – Se mere her.

Lydcollage

I lydcollagen taler vi som afsæt med eleverne om, hvilke lyde man kan høre ved havet. Alle skal vælge en lyd, som de skal sige enten med munden eller med ting ved hånden. Tekstbidderne kan læses op som inspiration.

Når alle siger en lyd, læses tekstbidder op henover lydbilledet. Læreren kan læse, ellers kan en eller flere elever.

Eleveksempel – Lydcollage til “En historie fra klitterne”.

Tekstbidder

“Vinden blev stærkere, den var bidende kold, og da de gik tilbage over klitterne, fygede sand og skarpe småsten dem i ansigtet; bølgerne løftede hvide toppe, og blæsten klippede den øverste kam af så det sprøjtede efter”

“Det blev aften, der lød en svulmende susen i luften, hylende, klagende”

“Vesterhavets rullen hører man milevidt inde i landet, men første når stormen har lagt sig, den lyder som svære vogne i hundredvis kørte over en hård, underhulet vej; Jørgen hørte det inde i sit fængsel og det var en afveksling; ingen gamle melodier kunne gå dybere i hjertet, end disse toner, det rullende hav, det frie hav, hvor man blev båren gennem verden, fløj med vindene, og hvor man end kom hen, man havde med sig sit eget hus, ligesom sneglen har sit; man stod altid på egen, altid på hjemmets grund, selv i fremmed land.”

“Makrelstimen lyste i de mørke nætter og viste hvor de gik, knurhanen knurrede og kolkrabben gav ynkelige hyl når den blev jaget; fiskene er ikke så stumme som man siger, Jørgen var det meget mere med hvad han gemte på, men det kom vel også frem engang”

“Han syntes at orgelet spillede, men det var stormen og det rullende hav.”

“Havet var blankt og blåt, skaller og konkylier lå der, hans barnelegetøj knasede under fødderne”

2. Tegn i sandet

Tegn i sandet foregår udendørs på stranden eller et andet sted, hvor der er et underlag som kan tegnes på.

Elever fordybet i tegning og oplæsning.

Der læses op fra tekstbidderne, mens elevere tegner lytter og tegner, hvad de hører eller forestiller sig, i sandet.

Tekstbidder

“Lig en alperække med savformede toppe, løfte sig mod havet, de afbrydes kun af høje lerskrænter, dem søen år for år bider kæmpemundfulde af, så at brinker og højder styrte som rystede ved jordskælv. “

“Hvor fuldt op havde ikke han til lyst og leg; hele strandbredden milevidt, lå med legetøj; en mosaik af rullesten, røde som koraller, gule som rav, og hvide, rundede som var det fugleæg; alle farver, og alle slebne og glatte af havet. Selv det udtørrede fiskeskelet, de i vinden tørrede vandplanter, tangen skinnende hvid, lang og smal som bændler”

“Store sandklitter , ligesom hjemme ved Vesterhavet løftede sig bag gården, strakte sig vidt og bredt! Hvorledes vare de komme herop, tre mile ind i landet og lige så høje og mægtige som de ved stranden? Vinden havde løftet og flyttet dem, de havde også deres historie.”

“Hele strandbredden var overdynget med forrådnede sild, voddet kom jo næppe i vandet før silden i læssevis blev trukkken i land, der var for mange af den slags man smed dem i havet igen eller lod dem ligge og rådne.”

“En enkelt sø slog hen over dem, en strømning løftede dem, vandet var så dybt, så klart, et øjeblik syntes han at se den blinkende makrelstime dernede eller var det Leviathan selv der ville sluge dem; skyerne kastede skygge over vandet og ingen kom blinkende solstråler; skrigende fugle, i store sværme, for hen over ham, og vildænderne, der tunge og søvnige log sig drive på vandet, fløj forskrækket op for svømmeren; men hans kræfter tog af, følte han – landet var han endnu et par kabellængder borte fra, dog hjælpen kom, en båd nærmede sig – men under vandet stod, han så det tydeligt, en hvid stirrende skikkelse – en sø løftede ham, skikkelsen nærmede sig – han fornam et stød, det blev nat, alt svandt hen over ham.”

3. Figurer

Eleverne står i en kreds og former deres kroppe i figurer efter de oplæste tekstbidder. Kredsen kan være indafvendt eller med ryggen mod hinanden, hvis det er lettere ift. at få eleverne til at være med. Lærer eller elev kan oplæse.

Tekstbidder

“Vesterhavet kunne rulle over dem og de skulle stå”

“Månen var kommet frem, det lysnede nok til at se, havde man kunnet holde øjnene åbne for sandflugt, det var en vind, så man kunne lægge sig mod den og kunne med stor besvær, krybende mellem vindkastene, kom man over klitterne, og her fløj som svanedun i luften den salte fråde og skum op fra havet, der som et rullende kogende fald væltede mod kysten”

“Nu kom en sø, der, som et knusende fjeldstykke”

“Kastet af søen ind i klitterne”

“Det lakkede mod foråret, fiskeriet begyndte, Jørgen hjalp, han var vokset i det sidste år; og raks til sin gerning; liv var der i ham, svømme kunne han, træde vande, vende og boltre sig derude, tit blev han advaret mod at vogte sig for makrelstimerne; de tage den bedste svømmer, trække ham under vandet, æde ham også er han væk, med det blev nu ikke Jørgens lod.”

“Stormene smed fartøj på de dødbringende revler, der var snestorme og sandstorme, sandet fygede om husene, så folk måtte krybe ud oven fra skorstenen.”

“Der stod på sandrevlen vraget af et skib, søen lå hen over det, den hvide galionsfigur støttede sig på et anker, det skarpe jern ragede netop frem til vandspejlet; Jørgen var stødt imod, strømningen havde drevet ham frem med forøget kraft; besvimet sank han med sin byrde, men den næste sø løftede igen ham og den unge pige.”

“De rullende søer op i sandet havde trukket ham med sig, hed det.”

4. Lydperformance

Eleverne får i grupper en tekstbid, som de derefter selv bestemmer, hvordan de vil performe, altså oplæse i en eller anden form. Kravet er, at alle bidrager med enten oplæsning, en lyd, ekko mm.

Eksempel på lydperformance – Eleverne har selv komponeret dem.

“Luften klares, men stormen for i al sin vælde hen over det dybe sortladne hav.”

“Havet har svære søer, menneskehjertet har dem endnu sværere, der gik mange tanker, stærke og svage iblandt, gennem Jørgens hoved og sind”

hendes øjne var så blå som havvandet i solskin

“Hærskare af fortvivlende ånder, den overdøvede havets rullen”

“Jørgens hjerte havde jo prøvet meget, også kærlighedens bitre sø, den hærder eller den gør blødere, Jørgens hjerte var endnu så blødt, det var så ungt, der var en ledig plads deri.”

“Havet selv var en stor lærebog, hver dag frembød den et nyt blad, havblik, dønning, kuling og storm; strandinger var glanspunkterne.”

“De kunne nå målet for deres rejse; men da de var vel ude, lagde vinden sig, havet blev blankt og stille, vandet lyste, himlens stjerner lyste, det var som festaftner i den rige kahyt.”