Det forbandede hus – forløb

af B.S. Ingemann, 1827.

Indledning:

Forløbet “Det forbandede hus” er bygget op omkring nogle af de samme elementer som Hosekræmmeren. Men forløbet er anderledes på den måde at øvelserne kan stå alene – dvs. eleverne behøver ikke læse teksten undervejs – men kan gøre det til allersidst (eller man kan helt undlade dette).

Det bliver en slags fælles opførsel af teksten – og selvom eleverne ikke læser hele teksten, møder de mange brudstykker og får en fornemmelse af både, personer, plot, miljø og 1800-tals karakteristiska.

Gennemgående er læreren den der binder historien sammen og holder styr på forløbet. Enkelte af afsnittene refereres. Indimellem samles der op, hvem har vi mødt, hvor er vi , hvad er der sket.

Del 1

Del 1 kan gennemføres på 1½ time.

1 Intro -De 3 første afsnit

Dirigeret repliklæsning – dialog mellem Johanne og Frants

Sætte scenen: Vise dem billeder, lukke øjnene forstille sig det fattige loftskammer, tale med dem om hvordan det ser ud. 

Når scenen er sat giver vi et resumé af introen og præsenterer Frants og Johanne.

Eleverne står i en kreds, og læser på skift små kort med nummererede replikker fra introen, læreren står i midten og dirigerer

Opvarmning:

Stræk – Ballon, plukke æbler osv.

Ja-leg

Happy Feet à Ord fra introen: Fattig, mild, kærlig, lykkelig

Usynlig gave – Forme noget med hænderne, vi giver videre…

Opgave 1

Intro: Sætte scenen: Vise dem billeder, lukke øjnene og forstille sig det fattige loftskammer, tale med dem om hvordan det ser ud. 

Et værelse på et loft, småt, koldt, lugt, knirker – De skal sige ord, der beskriver – (a la kirkescenen i Hosekræmmeren)  

Når scenen er sat, stilles eleverne i en kreds og får hver deres replik. De får et øjeblik til at læse deres egen igennem. Blå = Drenge og lyserød = piger. Replikkerne er nummeret på bagsiden, således læreren kan dirigere, hvem der taler.

Læreren læser højt:

Referat: Den unge snedkermester Frants og hans smukke kone Johanne er lige blevet forældre og lever et lykkeligt liv på trods af fattigdom. Den lille familie bor på et loftsværelse, men specielt Frants drømmer om at købe Johannes farbrors gamle hus, hvor hun er vokset op, og han har været i lære hos farbroren.

1. ”Se, nu står det igen til salg, huset ved Christianshavns kanal – din farbrors hus, Johanne! Og det endnu billigere”

2.”Lad os slå det kære gamle hus ud af hovedet, bedste mand! Tag over hovedet har vi jo, så længe Hr Stork vil have tålmodighed med huslejen”.

3.”Hvis bare vi har brød til os selv og den lille velsignede Gudsengel der, så må vi altså nøjes. Selvom vi er fattige, er vi måske alligevel det lykkeligste ægtepar i byen”.

4.”Og så må vi takke Gud for, at han ikke lod den store verden adskille os, men bragte dig sund og glad tilbage fra rejsen, og gav os kærlighed og styrke til at bære vort lille kors med tålmodighed.”

5.”Du er mig dog altid den samme fromme velsignede Johanne, og mig har du også gjort langt frommere og tålmodigere, end det ellers var min natur og sædvane”.

6.”Men på dette elendige loftsværelse kan jeg ikke længere holde det ud. Her har jeg hverken lyst eller plads til at arbejde; skal jeg få lavet noget, må jeg have et ordentligt værksted og plads til at ånde og røre mig. Din farbrors hus ved kanalen var et hus for mig, der har jeg og den gamle mester sunget så mangen lystig sang ved vores høvlebænk, og der ville jeg føle mig hjemme og godt tilpas”.

7.”Det var jo også der, jeg så dig første gang. Der sad jeg hver aften hos dig i den lille grønne dagligstue, når jeg kom fra værkstedet.

8.”Og da mit svendestykke var færdigt, og den store smukke ligkiste stod udstillet i værkstedet, husker du da, hvor glad den gamle var, og hvor lykkelig du sank i mine arme, da han lagde din hånd i min over kisten og sagde: Tag hende Frants og vær brav! Her skal du bo og bygge med hende engang, når jeg ligger i denne kiste og venter på opstandelsen.”

9.”Ak, det skete dog ikke! Kisten står vist endnu på loftet og forskrækker pigerne i mørket. Nu er det gamle kære hus jo forsømt, og ingen vil hverken leje eller købe det, siden de mange ulykkelige dødsfald der.”

10.” Men det kan være vores lykke, Johanne! Derfor vil Hr Stork sælge det for så urimelig god en pris, og også give et halvt års kredit på det hele. Inden et halvt år må dødsboet være opgjort og vi arver din farbror, og vi kan betale, hvad vi skylder.

11.”At tre børn er døde der det sidste halve år af mæslinger og et par gamle folk af alderdom, er huset vist uskyldigt i. At gadedrengede har fundet på at skrive ” Et forbandet hus” på muren, det forskrækker kun de gamle koner. For mig er og bliver det et velsignet hus, og vil Hr Stork modtage mit bevis for købesummen, uden anden sikkerhed, end mit ærlige ansigt, så er huset mit i dag, og vi kan flytte derind i morgen.”

12.” Åh, kære mand, jeg ville så nødig, vi skulle komme i mere gæld til Hr. Stork. Han er ingen god mand, hvor venlig og høflig han end virker. Selv farbror kunne aldrig rigtig lide ham, og han kunne lide alle. Hver gang Hr Stork kom og talte, blev han mørk og stille og gav mig vink til at gå på mit værelse.”

13.”Hr. Stork havde et godt øje til dig dengang, men jeg var for stor en konkurrent. Nu er det glemt, og den godhed han havde for dig, har han nu også for mig. Han opkræver jo aldrig huslejen, og gav mig også et nyt lån til barnedåben og viser mig mere venlighed, end nogen anden.”


  14. ”Men den måde, han ser på mig på, Frants. Den er modbydelig, og jeg har ingen god tro til hans venlighed og evige talen om hans ordentlighed. Selv huset, han nu vil sælge, kom han næppe ærligt til. Hr. Stork siger, at farbror skyldte ham penge, og vil have sin del af arven, men det har farbror aldrig talt om. Og folk troede ellers, farbror var rig.


15.”Hvis jeg skal være ærlig, Frants, så er jeg næsten lidt bange for at flytte ind i det hus igen. Farbrors ulykkelige dødsmåde kan jeg ikke rigtig forsone mig med, og hver gang jeg går over Lange-Bro og ser de druknedes dødningehus med de lave vinduer. Jeg har altid lyst til at kigge derind og se, om han stadig ligger der, og venter på at komme i sin rette kiste.


  16.”Spøger de gamle uhyggelige eventyr i dit hoved endnu, min Johanne! Vi behøver ikke frygte din gode kære farbror. Han ville kun bringe os lykke og velsignelse, hvis han var her endnu. Derfor er jeg rolig; han var from og gudfrygtig, og der var vist intet i hans liv, som kunne forstyrre hans ro efter døden.

17.”At han skulle have styrtet sig i havet med vilje, som rygtet siger, tror jeg ikke på. Hvis bare jeg ikke havde været ude at rejse, så havde vi ham måske endnu. Jeg har ofte advaret ham mod at sejle alene! Men det ville han jo hver søndag. Så længe jeg var i lære hos ham, fulgte jeg jo altid med, men da jeg rejste, lovede han mig, at tage en sømand med sig i fremtiden.”


  18.”Ak, det var en ulykkelig jul” ”først da Hr. Stork havde genkendt ham i de druknedes hus og begravet ham i stilhed som en selvmorder, først da fik jeg noget at vide om ulykken, og han kom ikke engang i sin rette kiste og med nød og næppe i kristen jord.”


  19.”Lad os nu ikke sørge længere, kære kone, over hvad der dog ikke stod i vores magt at forhindre! Lad os i stedet mindes ham ved at holde hans gamle hus i agt og ære, og befri det fra de tåbelige rygter, ved ubekymret at bo og bygge, hvor han har levet og arbejdet.”


   20.”Som du vil, kære mand. Gud skal nok beskytte os og det uskyldige barn.”

Oplæses af lærer: Og med disse ord, kyssede Frants moder og barn, og drog afsted for at købe huset!

2- 4 scener

Hver scene sætter på et kort, eleverne inddeles i 4 grupper. Opgave A og B er lettest. Eleverne øver sig og viser herefter hver scene for de andre – i rækkefølger A, B, C, D

Opgave 2, A

Læs afsnittet

Sæt scenen – forklar, hvor vi er.

Lav en Johanne og en Frants skulptur

Lav en lille dialog mellem Frants og Johanne, som forklarer klassen, det der sker her.

Tilfreds og glad kom han hjem, og næste dag flyttede den lille snedkerfamilie ind i mester Floks forrige hus ved Christianshavns Kanal.

Det glædede Frants at se sin Mesters gammeldags møbler, som han havde købt på auktionen, nu komme tilbage til sit gamle hjem, og det var ham ligesom lænestolen og dragkisten måtte glæde sig med ham.

Opgave 2,B

Læs afsnittet

Vis for klassen, hvad det handler om: I skal sætte scenen og forklare hvor vi er og hvem personerne er.

Spil den lille dialog mellem brødkonerne, hvad siger de til hinanden – Tag afsæt i de eksisterende replikker og tilføj jeres egne.

Men brødkonen på hjørnet trak på skuldrene og beklagede det unge smukke ægtepar, som hun mente snart ville hjemsøges af sygdom og ulykke, fordi fem lig i et halvt år var båret ud af huset, og hvor ofte man end havde overkalket den i muren indridsede skrift, kom den dog snart igen til syne. ”Et forbandet hus” stod der, som med rødkridt, og alle de gamle koner ved kanalen kaldte det en blodskrift.

 ”Se kun til” – sagde brødkonen på hjørnet til sin datter – ”inden året er ude, kommer der et lig igen ud af huset.”

Opgave 2, C

Læs hele afsnittet,

Vis for klassen, hvad afsnittet handler om med hovedvægt på det med fed skrift.

Sæt scenen – vis og forklar hvor I er

Vis med skulpturer hvordan Johanne har det,

Vis med skulpturer hvad hun ser.

Fortæl hvad hun tænker, lad hende eventuelt tale (find på en replik eller to til hende)

Snedker Frants havde nu travlt med at indrette sit værksted, og Johanne med at ordne alt i huset og give det sin gamle kære skikkelse igen. Den lille dagligstue til gaden, med det grønne panel og med den gammeldags alkove, fik nu stole, bord og dragkiste på samme sted som i gamle dage.

Farbroders lænestol blev også sat i kakkelovnskrogen ligesom før og syntes kun at vente på den gamle mesters tilbagekomst. Når så de unge folk sad der om aftenen i tusmørket, medens ilden knitrede muntert i vindovnen og lyste gennem lågen ud på gulvet, savnede de ofte den gamle og talte om ham med vemod og kærlighed.

Men Johanne så dog imellem lidt ængstelig hen til den ledige stol i krogen, og når månen skinnede ind på den gennem de små vinduesruder, var det hende undertiden ligesom han sad der endnu, men bleg og blodig og med dryppende lokker.


   ”Lad os tænde lys, sagde hun da – barnet er uroligt, synes mig, jeg må se, om der er Intet, som trykker det.”

Opgave 2, D

Læs hele afsnittet.

Prøv at spille/vise scenen med Johanne på loftet, vis hvordan hun har det og hvad hun oplever.

Det kan være med flere skulpturer eller med ”tankestemmer” – én spiller Johanne og en anden sætter lyd på hendes tanker

Forklar de andre, hvilket rum vi er i, ”sæt scenen”

En aften var der intet lys nede; det måtte hentes i pakkammeret på loftet. Hun tændte stumpen i lygten og gik ud, medens Frants vuggede barnet og ville lulle det roligt. Da hørte han et bulder på loftet, som af et faldende menneske, og han syntes Johanne havde skreget; han lod vuggen stå og for op ad loftstrappen efter hende. Der lå hun, med den slukkede lygte i hånden, bleg og afmægtig, ved ligkisten. Forfærdet bar han hende ned, fik tændt lys og bragt hende til live, medens han bekymret spurgte om hvad der var hændt hende.


   ”Ak, jeg er dog et stakkels frygtsomt barn” – sagde Johanne og fattede sig – ”vær ubekymret for mig! det var kun farbroders kiste, som forskrækkede mig. Jeg vilde have bedet dig hente lysene; men jeg skammede mig, og da trækvinden blæste lyset ud i lygten deroppe, var det som en dødnings kolde åndepust berørte mig, jeg stødte i mørke på ligkisten og syntes kistelåget hævede sig – og så tabte jeg sands og samling i min barnagtige forfærdelse.”

   ”Den kiste skal ikke oftere forskrække dig” – sagde Frants – ”jeg sætter den morgen i avisen til salg.” Den blev nu også budt tilfals; men når en køber meldte sig, var den enten for stor eller for lille.

3 Hr Stork

Opgave 3

Opgave: Gå som Hr. Stork, mens læreren læser op fra teksten. Eleverne skal forme ham efterhånden, som vi læser op- tage de ord ind de får og bruge dem løbende. 

En Dag kom Hr. Stork med skødet på huset og købekontrakten. Han var en høj og svær mand, med et ansigt, som ingen velvilje indbød, skønt det næsten bestandig smilede, hvilket, når man nøje lagde mærke til, dog snarere lignede en slags krampe. Han gik gerne med en ildrød vest og klædte sig i det hele som en pebersvend, der går på frierier og gerne vil skjule sin alder. Han var den dag endnu mere venlig og forekommende, end sædvanlig, roste barnets skønhed og dets lighed med den smukke moder, og tilbød Frants et lån til at udbedre og forskønne sin nye bolig med, hvilket Frants dog ikke modtog, da huset netop var ham kærest i sin gamle skikkelse. Kun værkstedet ønskede han at udvide med det gamle pulterkammer ved enden af huset, hvortil døren var spærret, og som Hr. Stork for det første havde forbeholdt sig, da han brugte det til brændekammer og havde indgang dertil fra nabohuset, som han selv ejede og beboede. Også heri var Hr. Stork meget føjelig; han lovede så snart muligt at lade kammeret rydde og indgangen til nabohuset tilmure. ”Når alle havde så ærlige og gode naboer som jeg – føjede han høflig til – behøvedes der slet intet skillerum mellem husene.”
  ”Hvad har du dog mod den gode Hr. Stork? Johanne!” – sagde Frants, da han var gået – ”han er jo artigheden selv. Hvad kan han gøre ved, at han har den smule krampe i ansigtet?«
   ”Jeg vilde dog heller, vi havde en anden mand til nabo og intet med ham at skaffe,« sagde Johanne og slog skodden for døren efter ham.

Opgave 4 Frants midnatsoplevelser

dirigeret læsning

Eleverne sidder i en kreds – neutralt.

Læreren fungerer som dirigent – der binder sætningerne sammen.

Sæt scenen: lærer fortæller – om hvordan Frants arbejder i sit værksted, hvordan det er blevet sent en aften – hvordan de mangler penge og hvordan han hellere ville lave møbler fremfor ligkister.

Se eksemplet herunder:

Eksempel på dirigeret læsning – opgave 4 Det forbandede hus

A1 -Frants tankersætningerne er skrevet ud på sedler enkeltvis.

Hamrer og høvler du endnu

Til hvem er den kiste

Hvorfor kom jeg ikke i min kiste

Hvorfor kom jeg ikke i kristen jord

Søg og du skal finde (dette kan med god effekt siges i kor)

A2 Frants handlinger

Jeg taber hammeren i forvirring

Jeg farer vild i mit værksted

Der er lys i pulterkammeret

Det pjasker med vand i pulterkammeret

Er det mester som spøger

Det er som om mesters gamle høvl rører på sig

Det er som om mester taler til mig

Break 1 læs op (lærer eller en elev):

 Da han om morgenen vågnede, så han syg og bleg ud, og Johanne spurgte bekymret, om han fattedes noget. Men han vilde ikke ængste hende med sine drømmerier til unytte og skammede sig selv derover. Jeg er med alle mine gode tanker om min styrke og min sunde forstand dog i grunden lidt nervesvag og overtroisk, sagde han til sig selv og glædede sig over Johannes og barnets sundhed og blomstrende udseende.
   Han gik til sit arbejde og søgte at slå drømmen af hovedet, som en følge af hans natte vågen og ophidsede fantasi.

1B Frants Tanker

Søg og du skal finde!

bank og dig skal oplades!

men hos hvem skal jeg søge?

på hvilken dør skal jeg banke?

hvorledes skal jeg udslette Forbandelsen?

og hvilken Forbandelse?

Slet forbandelsen ud, hvis den ikke skal ramme dig

B2 Frants handlinger:

Intet arbejde vil lykkes

Min munterhed er borte

Huset skal snart betales

Jeg går ud i byen

Jeg tør ikke se ind ad vinduerne til de druknedes dødningehus

Når jeg går hjem igen er jeg lettet, månen og skibene får mig på bedre tanker

Jeg sletter forbandelsen fra husmuren med en sten

 Break 2: Læs:

men næste dag stod den afskyelige indskrift der igen og syntes ligesom opfrisket og rødere.
   

Nu blev også barnet sygt, og Johanne begyndte at græmme sig og frygte både for mandens og barnets liv; thi Frants blev hver dag mismodigere og blegere, som barnets sygdom tiltog og terminen tillige nærmede sig, da huset skulde betales.
   En aften kom han hjem fra sin sædvanlige vandring. Johanne sad grædende ved barnets vugge, og der var en uro og ængstelighed over hende, som hun forgæves søgte at skjule.



5 Samtale  mellem Frants og Johanne

Skuespille – eleverne skal 2 og 2 øve oplæsning med fokus på hvordan tingene bliver sagt. Herefter skal de overveje hvordan personerne ser ud, hvordan er deres kropsholdning og bevægelser?

Man kan lade et enkelt par eller to vise det for klassen, men det er ikke påkrævet.

Opgave 5

Opvarmning: ”Trust”-øvelse: Led din makker blind rundt

Opgave: Dialog – Øve oplæsning og retorik.

Frants: ”Så er jeg hjemme fra min sædvanlige aftenvandring. Sidder du der og græder ved vuggen? Du behøver ikke skjule din uro og ængstelighed for mig, min Johanne”.  

Johanne: ”Nu er barnet også sygt, og jeg græmmes af frygt for både dit og barnets liv. Thi du, Frants, er blevet mismodigere og blegere for hver dag, som barnets sygdom tiltager, og terminen for betalingen på huset nærmer sig”.

Frants: ”Du havde ret”, sagde han endelig og for op, ”det var dog bedre på vores loftsværelse, end i dette ulyksalige hus. Sig mig kun hvad du tænker på, Johanne! Har doktoren været her? Hvad siger han om barnet?”
 

Johanne: ”Bliver det værre til natten – sukkede Johanne og pegede på bordet – så ligger der det sidste redningsmiddel. ”Og i morgen” – fortsatte Johanne – ”I morgen er det en ulykkesdag. Ved du endnu ingen udvej til at betale Hr. Stork?”
 

Frants: ”Nej, kone! men det er kun en lille sorg imod denne”, sagde Frants og pegede på det hede stønnende barn. ”Har du været i værkstedet?”, fortsatte han efter et smerteligt ophold ” jeg har været flittigere, end du tror; men måske er det for os selv, jeg har arbejdet. Vor sidste nødtørft har jeg måske sørget for. Den store nye kiste er vel i stand til at rumme os alle.”

Johanne: ”O, var det så vel!” – udbrød Johanne og omfavnede ham med hede tårer –” kunne vi alle tre følges ad til en bedre verden, hvad havde vi da at sørge for mere? Men adskille os vil man; i morgen bliver du kastet i fængsel, hvis du ikke kan betale Hr. Stork, og jeg sidder alene her med det døende barn.”

Frants: ”Hvad siger du? I fængsel? Hvor ved du det fra? Har han været her og talt til dig om det? Til mig har han jo ikke sagt et ord, og dig vil han skræmme til døde med sådanne trusler?«

6 Hr. Stork -Johannes afvisning

Opvarmning: Statuer

Intro: Læreren læser det lille stykke højt for eleverne, forklarer og fortæller – hvad der er der sker. Eleverne skal herefter arbejde med personerne og prøve at komme i dybden med, hvordan de ser ud og hvad de siger.

Opgave: Find på en replik til dem hver, hvad siger Johanne til Hr Stork, hvad siger Hr Stork til Johanne?

Lav herefter en statue af  Johanne og Hr. Stork – hvordan har det set ud ?

 Vis jeres statuer og replikker for klassen.

Nu fortalte Johanne hvorledes Hr. Stork på den senere tid ofte var kommen for at tale med Frants, som det hed, men altid når han var fraværende. Han havde da nogle gange slået sig til ro og sagt den unge kone plumpe smigrerier, beklaget hendes mands slette omstændigheder og lovet at hjælpe ham ud af al forlegenhed, når han hos den smukke kone kunde vente taknemlighed. Hun havde tiet dermed for Frantses roligheds skyld og vidste endnu heller ikke ret hvad hun skulde tro om disse ytringer. Hun vovede heller ikke at fornærme den mægtige mand, skønt hun hver gang stod som på gløder i hans nærværelse, og havde bestandig syslet med barnet for ikke at se på det modbydelige krampesmil i hans afskyelige ansigt. Men hver dag var han blevet dristigere og mere påtrængende, og da Johanne endelig med afsky forstod hvad hendes rene sjæl var for uskyldig til at se i dets hele afskyelighed, havde hendes oprørte følelse nu iaften givet hende mod til at se ham rolig og kold i det smilende skurkeansigt med al en fornærmet hustrues værdighed og kraft. Hun havde behandlet ham med al den foragt, han fortjente, og han var gået bort med den trussel, at hvis hun talede et eneste ord om denne samtale til Frants, og selv ikke i morgen var af andre tanker, skulde Frants inden næste sol gik ned være hans gældsfange, og kunne da glæde sig over sin smukke kones troskab i slutteriet.

7 Frants på apoteket og vægtersang

Ramme: Eleverne sidder i en halvcirkel midt i rummet. Lærer 1 står foran dem – lærer 2 er bag eleverne

Lærer 1: Læser stykket højt

Lærer 2: Bryder ind og synger som vægteren

”Nu vel!” – sagde Frants roligt – ”han har mig i sit garn; undgå ham kan jeg ikke, men nederdrægtigheden skal ikke knække mig. Jeg har været blind, at jeg ikke så hvad helvede der lå bag dette smil, og uforsigtig, at jeg indlod mig med den nidding. Men vil Gud kun bevare dig og barnet, skal jeg ikke tabe modet. Vær kun rolig, min Johanne.”  Da Barnet vågnede op i heftige feberrystelser sent på natten, gik og Frants med recepten til apoteket.
   ”Det sidste redningsmiddel – sukkede han – hvis det nu slog fejl – hvem skal da trøste den arme Johanne, når jeg morgen nat sidder i det mørke fængsel, og hun måske står ene og klæder barnet i ligskjorten. Og skal vi miste dig, lille venlige engel! hvem skal da smile sorgløs til os i sorgen? Man havde ret, det kære gamle familiehus, det er forbandet.
 Frants sad på stentrappen udenfor det lukkede apotek og ventede på medicinen. Det var en skøn stjerneklar decembernat; men kulden gennemisnede den sørgende fader; han så hverken måne eller stjerner, men stirrede mørk og håbløs på de frosne brosten. Da gik vægteren forbi, hilsede venligt og sagde: ”God morgen!”
   ”Gud hjælpe mig, sikke en morgen det er” – mumlede Frants – ” i min Sjæl bliver det aldrig mere morgen, og denne iskolde vinternat knuger mig til graven.”
   Fra tårnet slog klokken nu et, og vægteren sang med rene og klar stemme i de simple dybe toner:

  

Hjælp os, o Jesu kære,   vort kors i verden her,  tålmodig at bære! Der er ej Frelser flere.

  Frants hørte de fromme ord, og hans smerte opløste sig i vemod. Han græd og han løftede sit hoved mod himlen, så den evige stjernepragt og uendelige ro foroven, og han foldede sine hænder og bad de sidste ord med i vægterens sang:

Ræk os din Hånd, o Frelsermand! Så vorder Byrden let.


   Nu gik lågen op på apotekdøren. Frants modtog en lille flaske med medicinen, gav sine sidste penge for den og ilede håbefuld og styrket til sit hjem; thi det var ligesom en overmenneskelig magt havde hævet hans sjæl og lettet byrden, som kuede ham til jorden.

8 opklaringen

Intro: Resumér

Frants gik herefter opløftet hjem til Johanne, han havde indset at Gud ville kunne hjælpe dem. Hjemme fandt han Johanne, der ligeledes var opfyldt af håb. Hun havde fundet farbroderens bibel og da hun ville læse i den havde hun fundet farbroderens notater. I disse stod at han havde en fjende som stræbte ham på livet. Nu lagde Frants og Johanne to og to sammen, og var klar over at skurken måske var Hr. Stork.

Skuespil:

5 elever spiller stykket, klassen hjælper med at instruere.

Roller: Johanne, Fortæller, Frants, Floks, Stork

Evt. props: Lygte, økse, nathue, natskjorte

Johanne:  ”Jeg vil våge ved barnets vugge; gør du i guds navn, hvad du kan og må,”

Fortæller: Frants tænder lygten tavs og går til værkstedet.

 I værkstedet tager han økse og brækkejern og går til pulterkammerdøren

Frants: står foran pulterkammerdøren med økse og brækjern:  ”Kammeret er mit eget ” – ”Hvem vil forbyde mig at opbryde det? ”

Fortæller: Frants sætter brækkejernet til pulterkammerdøren og åbner den ængsteligt; med da han træder ind, bliver han rolig. Med lygten lyser han på hver plet på mur og på gulv; men der er intet som virker mistænkeligt. ”

Fortæller:  Frants kigger på nogle sække med brænde, der står i krogen; han tømmer dem og undersøger pindene, der alle virker på ham som dødes knogler; men han finder intet spor af hvad han søger. Kammeret er forresten helt ryddet og det virker til, at det for nylig er vasket og rengjort.  Mens han brækker gulvet op, er det som om en hånd griber i døren til naboens hus. Frants tager forsigtig lygten i den venstre hånd og holdt fast om økseskaftet med den højre.

Frants:(siger halvhøjt) ”Har nogen lyst til at hjælpe mig”

Fortæller: Frants sætter lygten fra sig igen og begynder påny at hamre og håndtere med brædderne; uden selv helt at vide hvorfor begyndte han nu også at fløjte på en sang, som hans gamle mester altid plejede at nynne, når noget arbejde ret skulle gå ham fra hånden.

Frants: Nynner og fløjter ”Jeg er tømrersvend jeg har det godt…”

Fortæller: Frants havde ikke hamret og fløjtet ret længe, førend det greb i døren igen.

Frants tog lygten og øksen og rejste sig – idet samme gik døren op og en høj hvid skikkelse trådte ham langsomt imøde, med et udseende som fra fordømmelsens bolig.


 Stork: (går og taler i søvne, med hul stemme)  ”Har du ikke afhamret endnu? gamle mester! Vil du da høvle og hamre her til dommedag? Får den vise ej i evighed ende?” –


Floks / Frants:   ”Hvor lagde du mine ben?” – ”hvorfor kom jeg ikke i min kiste? hvorfor kom jeg ikke i kristen jord?”


 Stork: (taler stadig i søvne) ”Dine ben er vel forvarede” – ” under mit pæretræ skal ingen forstyrre dem.” 

Floks / Frants: ”Men hvem begravede du med mit navn, som selvmorder, da du stjal mig min ære i døden?”
 Stork (fordrejer ansigtet krampagtigt):  ”Det var jo tiggeren – det var jo den fremmede tigger, som du gav din gamle grå kappe – men som jeg jog væk fra min trappe julenat.”

 Floks / Frants:  ”Hvor han lå, skal du rådne; ved hans side skal du møde mig på dommedag” –


Stork: Skriger og løber væk   

Frants: Står alene tilbage med lygten og den hævede økse i hånden;
   ”Var det en drøm?”– ”eller var jeg afsindig? – er der blod på min økse? – nej, endnu er den ren; men bort, bort fra denne morderhule – nu ved jeg hvor jeg skal finde hvad jeg søger.”
 

Del 2

Del 2 kan gennemføres på 1½ time.

Afrundingen af historien. (Dette kan man udelade, eftersom vi har fået opklaret mysteriet)

Der er ikke mindre end 3 afslutninger.

En hvor man lærer at de rigtig nok fandt den død mesters lig under pæretræet. En hvor vi møder Frants og Johanne juleaften og vi lærer at de nu har det godt. Og en hvor vi finder ud af at Hr Stork er druknet og Frants lader ham begrave.

2.1. Brødkonerne

Eleverne er sammen 2 og 2.

De har hver en forskellig tekstversion 1 og 2.

Opgaven er at de skal finde ud af hvilke ord de mangler ved at tale sammen, de må ikke se på hinandens ark.

Herefter kan de prøve at opføre det. 2 brødkoner og en kældermand.

1)

  ”Sagde jeg det ikke nok, at der ______komme lig ud af huset inden ______ var omme” – sagde den gamle brødkone på hjørnet til sin _________, da, tre dage efter, en smuk sort _______, med ________ og vinkelmål over _______ på låget, _______ ud af snedker Frants’ hus. Den var ledsaget af Frants og det hele hæderlige snedkerlaug, alle i sorte __________ og med deres kårder ved siden.
   ”Det skal jo være den gamle _____________ Flok, som nu først bliver virkelig begravet – sagde brødkonens datter – så var det dog virkelig han ben, man fandt ________ ________ i naboens have?”
   ”Ja, det har jo den unge mester Frants bevist for retten« – tog en __________ ordet, idet hun satte sin kurv ned på fortovet og satte sig på ____________, for i magelighed at betragte ligfølget. – ”See, der går han den unge smukke mester” – vedblev hun – ” nu kan man dog for fremtiden tjene en _______________ hos ham, siden hus og gods er hans, og den gamle gerrige Stork får en lang næse.”
   ”Og måske en lang hals med” – sagde _______________ – ”hvis det ellers er sandt hvad man siger, at han hemmelig har taget den ærlige mester Flok af dage.”
   ”Det har jeg længe tænkt, at den karl blev ______ engang” – sagde brødkonen – ”han købte jo aldrig for to skilling brød hos mig uden han ville have for den tredje i _______.”
   ”Havde man kun fat på ham” – sagde kældermanden – ”i tre dage har ingen set ham i byen.”

2)   

”Sagde jeg det ikke nok, at der vilde komme ________ ud af huset inden året var _______” – sagde den gamle brødkone på __________ til sin datter, da, tre dage efter, en smuk _______ kiste, med passer og ________over kors på ________, bares ud af snedker Frants’ hus. Den var ledsaget af Frants og det hele hæderlige __________, alle i sorte klæder og med deres __________ ved siden.
   ”Det skal jo være den gamle snedkermester Flok, som nu først bliver virkelig ____________ – sagde brødkonens datter – så var det dog virkelig han ben, man fandt under træet i naboens have?”
   ”Ja, det har jo den unge mester Frants ________ for retten« – tog en fiskerkone ordet, idet hun satte sin kurv ned på ___________ og satte sig på hanken, for i _________ at betragte ligfølget. – ”See, der går han den unge smukke mester” – vedblev hun – ” nu kan man dog for fremtiden tjene en skillingspenge hos ham, siden hus og gods er hans, og den ________ _________ Stork får en lang næse.”
   ”Og måske en lang hals med” – sagde kældermanden – ”hvis det ellers er sandt hvad man siger, at han _har taget den _________ mester Flok af dage.”
   ”Det har jeg længe tænkt, at den karl blev hængt engang” – sagde brødkonen – ”han købte jo aldrig for to skilling brød hos mig ______ han ville have for den tredje i tilgift.”
   ”Havde man kun fat på ham” – sagde kældermanden – ”i tre dage har ______ set ham i byen.”

2.4 Det allersidste

Dirigeret læsning:

Eleverne står op i en rundkreds – vær opmærksom på neutral og lav evt et par opvarmningsøvelser.

Læreren er dirigenten som igen giver et sætningskort til en elev ad gangen og på den måde lader dem fortælle slutningen på historien.

Frants:

(lærer) Frants tænker: (elev)Pulterkammerdøren er tilmuret

(lærer) Frants tænker også: (elev)Værkstedet er som i den gamle mesters tid.

(lærer) Frants siger: (elev)skriften på muren er overhvidtet – den kommer ikke tilsyne mere

(lærer)Hvad gør Frants?: (elev)Jeg går over Langebro

(lærer)Og hvad sker der så? (elev)Nu tør jeg se gennem vinduet til de druknedes dødningehus.

(lærer)Og så siger han: (elev)Men, der lå jo den druknede Stork.

Break (en elev eller læreren læser): Et blåt opsvulmet dødningeansigt stirrede ham med opspilede øjne imøde, og han kendte i de afskyelige fordrejede træk den forsvundne Storks skrækkelige morderansigt.

(lærer)Frants siger: (elev) ”Stork, du har givet dig selv det endeligt, som du påløj min myrdede uskyldige mester – Intet menneske savner dig i verden pånær bøddelen, hvis økse du undveg. Du skal blive begravet, jeg har høvlet på din kiste, da du lagde planen til at lægge mig i graven. Gud være din syndige sjæl nådig!”

(elev)Frants lod ham i stilhed begrave og gav ham den kiste, han havde troet var til ham selv, da han for få uger siden stod modløs i sit værksted og så ingen redning i sin store nød og jammer.