Hosekræmmeren – forløb

af Steen Steensen Blicher, 1829.

Indledning:

Forløbet er bygget op af både forberedende arbejde i klassen og en egentlig ”dramatisk” udførelse. 

Vi har inddelt det i 3 dele, hvor hver del har sin egen forberedelse med eleverne. alt efter hvor meget tid I har, kan I bruge vores vedhæftede materiale, men vi anbefaler selvfølgelig at I laver jeres eget. Eleverne er enormt glade for at arbejde dramatisk med noget de selv har lavet.

Det forberedende arbejde til 1. del. 

Elevernes egne arbejder er et vigtigt element i forløbet. Formålet med det forberedende arbejder at elevernes produktioner bliver anvendt til “dramatiseringen”. 

Opgaverne fungerer godt som værkstedsundervisning. Man kan lave alt det forberedende arbejde før selve dramadelen, men man kan også brække forløbet lidt op, så eleverne først møder teksten og lidt dramatisering, for herefter at lave nye forberedelser. Fordelen ved dette er at eleverne ikke bliver trætte af at høre teksten mange gange. Der er også noget fedt i at det første møde med teksten er dramatiseringen.

Der skal sættes lidt tid af til at indsamle elevernes arbejder og stykke det sammen, så de kan bruges i opgaverne.

Forberedende opgave A) Stemningsbilleder: 

Gå en tur på heden/i naturen og beskriv 10 sanseindtryk. Lyde, lugte, synsindtryk, føleoplevelser.  

Lav en lille liste. 

Dramatisk forløb 1. del – Novellens begyndelse: 

Baggrund: Alt er foregået på mere eller mindre frivillig basis, vi har respekteret retten til at være en perifer og observerende deltager, enkelte elever har haft svært ved at være i rummet, og de elever har vi ikke presset. 

Opvarmning: 

I cirkel: Stræk, ballon, ja-leg, navnetagfat (evt. delt i to). Stå neutralt hav en åbent kropssprog, lad være med at sætte sig ned, eller hænge op ad væggen, vær aktiv. Se mere her

1.1 Vers

 Alle står i en cirkel 

ALLE LÆSER I KOR, læreren er dirigent.  

“Den Største Sorg i Verden her 

Er dog at miste den man har kær” 

Sig det sammen nogle gange, skru op og ned for lydstyrken, hvisk det, sig et ord per person. 

Refleksion: Øvelsen giver et fælles afsæt, skaber en stemning og alle får sagt noget. Det havde en lyrisk stærk effekt.  

1.2. Heden – stemningsbillede 

SKAB LYDBILLEDE OG LÆS OP. 

Brug elevernes indsamlede sanseindtryk fra opgave A og læs det op som inspiration. 

Eleveksempel:  Vinden i ansigtet – Græs der knaser – En hare der løber forbi -Et træ hist og her – Varm og krydret duft af enebær –  Lærkens triller højt over lyngen – Puslen i den tørre lyng af hugorme og firben- Varmen som flimrer over heden i september – Duften af smeltet harpiks fra fyrrebuskene – Musvågens langtrukne skrig højt oppe – Advarsel fra en fasan der bliver skræmt op – Bier og fluer som svirrer og summer tæt over lyngfladen.

Eleverne skal lukke øjnene og vælger hver en hedelyd, som de siger i kor. Hvis ikke eleverne af sig selv kan finde på lyde at sige, så kan man være dirigent, og sætte en fælles lyd i gang, som så få elever beholder, også videre.

Lydene skal danne baggrund for en oplæsning af elevernes stemningsbilleder fra heden (som læreren har indsamlet og evt. stykket sammen til én tekst). Man kan vælge at lade eleverne læse højt, læreren kan også gøre det. 

Refleksion: 

Opgaven sætter scenen, og forsøger at bringe eleven ind i historien, og giver dem en stærk oplevelse af at det de skaber bliver brugt. Det er ok lige at bruge lidt tid på at få alle til at bidrage med en lyd og finde koncentrationen, før man læser hen over det. Det er også fint at være tydelig på hvornår lydene skal starte og stoppe. Dirigenten kan skrue op og ned for de forskellige lyde.  

1.3. Fortællermonolog og Drømmesyn 

Opvarmning: Happy feet, foddialoger. Se mere her

A)FORTÆLLER MONOLOG MED DRØMMENDE GANGARTER. 

Intro:  Fortæl eleverne hvilke karaktertræk fortælleren har og hvad der kendetegner ham. (F.eks. Fantasifuld, drømmende, filosoferende)

Eleverne skal gå som fortælleren ud og ind mellem hinanden, de skal hver i sær vælg en måde at gå på, som karakteriserer ham (man må gerne skifte undervejs).

Når alle går og der er koncentration, læser læreren indledningen højt: 

“Stundom, når jeg har vandret ret ud i den store alhede, hvor jeg kun har haft den brune lyng omkring og den blå himmel over mig; (…) når jeg svævede hjertelet, frihedsstolt som beduinen, hvem intet hus, ingen snævert begrænset mark fængsler til pletten, men som ejer, besidder alt hvad han ser, som – ikke bor – men lysterer hvor han vil; når da mit vidt omsvævende blik i kimingen skimtede et hus, og således ubehageligen standsedes i sin lette flugt: stundom opstod da (…) det ønske, gid denne menneskevåning var borte! Der bor også møje og kummer; der trættes, der kives også om mit og dit! – Ak! Den lykkelige ørken er både min og din, er alles, er ingens. Men (…) thi når jeg udmattet, mødig, smægtende af hede og tørst med smertelig længsel tænkte på araberens telt og kaffekedel: da takkede jeg Gud, at et lyngtækt hus – om end milelangt borte – forjættede mig skygge og vederkvægelse. ” 

B) TEGNEØVELSE MED KROP 

Intro: Eleverne står på gulvet og alle ser op mod oplæseren. Eleverne skal forestille sig at de tegner i luften, de skal lave store tegninger med hele kroppen som viser det der bliver læst op.

OPLÆSEREN FREMFØRER MONOLOG, IMENS TEGNES DRØMMESYN TEGNINGERNE KROPSLIGT: 

“Og befandt jeg mig således for en del år siden en stille, varm septemberdag langt ude i denne samme hede, som jeg i arabisk forstand kalder min. Ingen vind bevægede den rødmende lyng; luften var lummer og døsig. De fjerne bakker, som begrænsede synskredsen syntes at svømme, lig skyer, omkring den uhyre slette; og antog mange vidunderlige skikkelser af huse, tårne, slotte, mennesker og dyr; men alle af dunkle uformede omrids, ustadige vekslende som drømmebilleder: snart forvandledes en hytte til en kirke, denne igen til en pyramide; hist hævede sig et spir, her sank et andet; et menneske blev til en hest, og denne igen til en elefant; her gyngede en båd, og der et skib med udspændte sejl. – Længe forlystede sig mit øje ved beskuelsen af disse fantastiske figurer – et panorama, som kun sømanden og ørkenens indvåner har lejlighed at nyde – da jeg omsider træt og tørstig begyndte at lede om et rigtigt hus blandt de mange falske; jeg ønskede ret inderligt at bortbytte alle mine prægtige feslotte for en eneste menneskelig hytte. 

Det lykkedes: jeg opdagede snart en virkelig gård uden spir og tårne, hvis omrids blev tydeligere og skarpere, jo nærmere jeg kom den, og som, flankeret af tørvestakke, så langt større ud, end den virkelig var.” 

Refleksion:  Det bliver tydeligere for eleverne hvor vi er og hvad det er fortælleren oplever i starten. Det bliver lettere at forstå og huske, når man har kroppen med. Der opstår en intens stemning. 

1.4. Højtlæsning:

Resten af novellen læses herefter højt for eleverne. Man kan blive i cirklen og have dem siddende, eller liggende. Herefter er det ligeledes lektie at genlæse den til timen efter, så den er i frisk erindring til det videre arbejde. 

Forberedende arbejde til 2. del 

Opgaverne B-I kan man lave som værkstedsopgaver, det er et oplagt sted at differentiere undervisningen. 

Opgaver. 

vi har eksempler på allerede fabrikerede opgaver som I kan bruge i forløbet, hvis tiden ikke tillader at I laver jeres egne.

Disse kan findes her

B;C;D )Baggrundshistorier som personbeskrivelser 

B)  Cecilia: Find oplysninger om Cecilia i teksten og beskriv hende ud fra det. Tænk derefter over, hvordan I tror hendes liv har været, før vi møder hende i teksten, og skriv dette ned. 

C)  Far: Find oplysninger om Hosekræmmeren Mikkel Krænsen i teksten og beskriv ham ud fra det. Tænk derefter over hvordan I tror hans liv har været før vi møder ham i teksten.  

D) Mor:  Find oplysninger om moderen i teksten og beskriv hende ud fra det. Tænk derefter over hvordan I tror hendes liv har været før vi møder hende i teksten.  

E)Hosekræmmerens hus, 1. besøg:

Find stedet i teksten hvor fortælleren kommer til Hosekræmmeren første gang, og beskriv hvordan rummet ser ud og hvordan personerne ser ud. Beskriv også flere sanseindtryk, forestil dig hvordan der lyder, lugter og hvordan maden smager.  Gå på nettet og prøv om  I kan lave et menukort. Hvad spiste man på heden i 1800-tallet, når man var velhavende? 

F)Hosekræmmerens hus, 2. besøg:

Find stedet i teksten hvor fortælleren kommer til Hosekræmmeren anden gang, og beskriv hvordan rummet ser ud og hvordan personerne ser ud. Beskriv også flere sanseindtryk forestil dig hvordan der lyder, lugter og hvordan maden smager.  Gå på nettet og prøv om  I kan lave et menukort. Hvad spiste man på heden i 1800-tallet, når man var knap så velhavende? 

 G)Baggrundshistorie for fortælleren 

Skriv baggrundshistorien for fortælleren i novellen, overvej hvordan hans liv har været indtil vi møder ham i fortællingen, og hvordan hans liv er nu? Hvad laver han egentlig på den hede? 

H) Kærestebrev 

Skriv Cecilias kærestebrev til Esben, efter han er rejst til Holsten. 

Ekstra opgaver:  

Scenarie :

Lav et scenarie for hvad der kunne udspille sig i dag, ex. hvordan ville en ung mand som Esben komme til Hosekræmmerens for at fri? 

Omskrivning af afsnit  

Udvælg nogle afsnit som skal omskrives til et mere forståeligt nudansk.

2. Del Dramatisk arbejde

2.1. Miljøbeskrivelse 

Ramme: Klassen sidder i en halvcirkel og rummet foran dem er “scenen” – opmærksomhed på kropsholdningen “neutral”.

Afsættet er elevernes egne beskrivelser af rummet:  

Opvarmning: Fantasiøvelse i en cirkel (Målet er at øve fantasi, og dét at forestille sig noget usynligt):  Med hænderne former man en figur og benævner den; Et æg der bliver til bold, der bliver til en ballon, der bliver til en kaffekop, der bliver til en hundehvalp, der bliver til en ræv osv. – Lad figuren gå på omgang mellem eleverne.

3 elever kommer på “scenen”: (De får to minutter til at forestille sig rummet, og til at læse rumbeskrivelsen opgave E) 

Eksempel: En gård, flankeret af tørvestakke. Deres klædedragt var fattig. Deres husgeråd var tarveligt. En alkove fuldstoppet med strømper. 

En entre, med dør ind til stuen, indrettet med bænk under vinduerne, et træbord foran, alkover langs væggen, et tilstødende rum, hvor der er køkken. En træstol for hver bordende. Over bordet en tranlampe, og stager med tællelys i. Et skab på væggen. En rokke, nøgler af garn som hænger på væggen. En kurv med strikketøj i hvert hjørne.  Der er rent og pænt og ryddeligt. 

DE 3 ELEVER STILLER MØBLER AN / SKABER HJEMMET TEGNER DET DER BLIVER LÆST OP I LUFTEN FORAN KLASSEN.

2.2 Baggrundshistorie som personbeskrivelse 

Ramme: Læreren skal være en tydelig instruktør, og skabe en ro og fokuserethed. Og være tydelig på , hvem det er der er på scenen. Tydelig start og slut. “Og værsgo” , ” Og Tak” 

Det skaber dynamik at det er frivillige elever, som spiller rollerne. Det kan være en fordel at de elever, som ikke er med i den aktuelle scene går af gulvet, det vigtigt at de forholder sig helt i ro. Det er ok at tage ting om, hvis de ikke var 100% koncentrerede. 

Opvarmning: Stræk, ballon, Skulptur; Radiobiler; løb klap skulptur alene, løb klap 2 og 2 statue sammen, løb klap et par der styrer skulpturen, de andre kopierer den. 

Formgiv hinanden 2 og 2, hvad vil du være (ler, gips, bronze) Skulptøren former vedkommende. 

Personbeskrivelser, Far, Mor, Cecilia.

Opgave: LAV 3 GRUPPER MED 3 ELEVER (efter frivillighedsprincippet), EN KARAKTER, (Cecilia, Mor og far) I HVER GRUPPE, DE ANDRE 2 SKAL FORMGIVE KARAKTEREN.  ÉN ELEV ER FORTÆLLER. 

SKAB KARAKTER MED STATUE ØVELSER/MANIPULERING, OG EVENTUELT ET KOSTUME ELEMENT. EN PERSON LÆSER OP. PRÆSENTER EN GRUPPE AD GANGEN.  

En gruppe er i gang ad gangen. En læser op, en er Cecilia/Mor/Far, en er “dukkefører”. 

CECILIA:

OPLÆSNING

Eksempel (brug dette eller dine elevers egne beskrivelser):  En pige på måske 18 år.  Hendes barndom har foregået på heden, med langt mellem naboerne. Til hun blev 13 gik hun i landsbyskolen med 10 andre børn.  Esben og hende er jævnaldrene og vokset op sammen, de har været venner og legekammerater hele livet. Når hun ikke gik i skole har hun fra en tidlig alder hjulpet til derhjemme, både med at spinde, strikke, hjælpe i køkkenhaven og med høns og får. I al hemmelighed er Esben og Cecilia kærester, de havde altid været så glade for hinanden. Til høstfesten året før Esben rejste, tilbød Mads Egelund at følge hende hjem. Esben havde lovet det, men hans måtte pludselig forlade løjerne alt for tidligt, fordi familiens får var stukket af. På denne tur hjem med Mads, havde han forsøgt at kysse hende og forsøgt at vælte hende omkuld. Cecilia havde haft svært ved at afvise den grumme karl og han var gået hende for nær. Hosekræmmeren, hendes far ville gerne have hende ordentligt gift og hun var klar over at det ville være svært at få lov til at få Esben.  Mads derimod kunne faren godt lide . Cecilia: “Jeg vil giftes med Esben, men min far synes jeg skal have Mads” 

Cecilias mor 

Eksempeltekst: Cecilias mor har haft svært ved at få børn og holde på dem. Cecilia var den eneste som var blevet mere end 1 år.  Hun var midt i 20érne da hun blev gift med hosekræmmeren. Hun voksede op ved hårdt slid og i en stor søskendeflok. Den lidt ældre hosekræmmer forbarmede sig over hende, denne unge pige, som i en ung alder, allerede virkede slidt og tynget af hårdt arbejde. Moderen var dygtigt til at spinde og strikke. Hun var gæv med at passe fårene og på mange måder en god husmor.  Hendes drømme var flygtige og små, og at have en stabil og rar mand, med rare øjne var nok for hende. Hendes store lykke var datteren Cecilia, der var så smuk og elegant, så fin og godt begavet. Hun fortryllede alle omkring sig, og moderen var bekymret for om hendes popularitet steg hende til hovedet. 

FORTÆLLER: “På bordet står et måltid som manden er i gang med.” 

CECILIA’S MOR:  “Røget kød i skiver. Syltede ærter, bønner og friske grønkål  Sigtebrød og smør til. Æblekompot med fløde. Øl” 

Cecilias far, Hosekræmmeren 

Hosekræmmeren var en dygtig handelsmand. Han gik op i at have godt får, som gav noget godt uld.  Han kom fra en gammel hosekræmmerslægt og familien boede i hans fødehjem. Et lille beskedent sted, men alligevel større end så mange andres på egnen. Allerede som barn var han god til at strikke og sælge sokker til naboer og venner. Hosekræmmeren var den ældste søn af en søskendeflok på 3, også han have oplevet mange dødfødte og søskende som døde spædbarnsdøden. Hosekræmmeren var opdraget til at være from og troende. Han havde gået i skole til han var konfirmeret, han havde lært tabellerne, at regne og kunne læse og skrive ganske lidt. Hosekræmmeren har altid ønsket sig en søn, men det var kun Cecilia, der havde levet længe nok til at blive voksen.

CECILIA´S FAR: “Jeg håber på arvinge og en god svigersøn, så jeg kan få en god alderdom” 

2.3. Esben – “skuespil”

Intro: Øvelsen er et lille skuespil, hvor eleverne har replikker og spiller personerne. Skuespillet bliver lige øvet igennem/ forklaret igennem og eleverne har replikkort de kan læse op fra. Det bliver lidt skitseagtigt, det kan give mening at tale med dem om hvordan personerne ser ud, bevæger sig, hvad mon de vil sige, hvordan mon de har det – inden der spilles og eller bagefter.

Ramme: Vi bliver på samme scene,  som blev brugt i opgave 1 og 2. De 3 roller fra før, Cecilia, Mor og Far bliver siddende på scenen. Esben nærmer sig deres hus.  

ROLLER: TO FRIVILLIGE ELEVER, EN SPILLER ESBEN OG EN ANDEN SPILLER FORTÆLLER. 

Lærerne spørger klassen: Hvad karakteriserer Esben: 

Eksempel: KARAKTERISTISKA FOR ESBEN, HÅBEFULD MÅDE AT GÅ PÅ, OPTMIST. 

Esben går udenfor “døren” til Hosekræmmerens hus. 

FORTÆLLER: 

”Her er Esben” 

ESBEN: (Henvendt til publikum): 

”Jeg er en meget smuk fyr, en ægte søn af vor nordiske natur: Lyshåret, blåøjet, rødkindet. Min fintdunede hage har skraberen endnu ikke rørt, skønt jeg allerede er tyve år. Jeg er på kræmmervis klædt flottere end en almindelig bonde, og flottere end selv den rige hosekræmmer, i frakke og vide bukser, rødstribet vest og blåt bomuldshalstørklæde- jeg er ingen uværdig tilbeder af den skønne Cecilia!  

Jeg har et blidt og åbent ansigt, der vidner om tålmodighed og udholdenhed – et hovedtræk i den Kimbriske nationalkarakter.” 

HOSEKRÆMMEREN: (til publikum): 

”Bejlere kan vi få nok af, men om de duer til noget, det var det vi skulle snakke om. At fri med et lommeur og en pibe af sølv, kan jo ikke gøre sagen klar: 

– Der skal mere til at køre end at sige HYP! 

-Såmænd! 

Her kommer en af dem – en fåredreng, der lige er klatret op af lyngen  

– HÆ! En af de banditter, der render rundt omkring med hoser i en sæk 

 – DUM HUND! FRIER TIL VORES DATTER MED TO TYREKALVE OG EN HALV KO 

 –  jo lur ham!  

STODDER!” 

FORTÆLLER: 

”Esben kommer ind ad døren” 

ESBEN:  

”Guds fred! Og goddag!” 

HOSEKRÆMMEREN: 

”Hvor skal du rejse hen i dag, Esben?” 

ESBEN: 

”Ikke længere i dag, men i morgen vil jeg afsted til Holsten.” 

FORTÆLLER: 

”Esben tog stolene i øjesyn, og valgte én, på hvilken han satte sig. Imidlertid kom moder og datter ind; den unge kræmmer nikkede ad dem med en fulkommen rolig og uforandret mine. Cecilia satte sig med et suk ved den nederste bordende, og begyndte ivrigt at strikke; hendes moder ved rokken nedlod sig med et sagte: ” (er det lidt skørt at det her er i datid?) 

CECILIAS MOR: 

”Velkommen Esben” 

HOSEKRÆMMEREN 

”Det skal vel være for at handle?” 

ESBEN: 

”Som det vil byde sig. Jeg vil prøve, hvad jeg kan tjene sydpå. Mit ønske er, at I ikke har for travlt med at gifte Cecil bort til en anden,  inden jeg kommer hjem. Så får vi se, hvordan min lykke skal blive.” 

FORTÆLLER: 

”Cecil rødmede, men vedblev at stirre på sit arbejde. Moderen standsede rokkehjulet med den ene hånd, lagde den anden i skødet, og så stift hen på den talende, men faderen sagde, idet han vendte sig til mig:” 

HOSEKRÆMMEREN: 

”Mens græsset gror, dør horsemor! Hvor kan du forlange at Cecil skal vente på  dig? Du kan blive længe borte – kan hænde sig, du kommer aldrig mere.” 

ESBEN: 

”Så er det Eders skyld, Michel Krænsen! Men det siger jeg Eder: Dersom I tvinger Cecil til nogen anden, gør I stor synd både mod hende og mig.” 

FORTÆLLER: 

 Dermed rejste han sig, rakte begge de gamle hånden, og sagde et stolt farvel. Til sin kæreste sagde han, men i en lidt svagere og blødere tone: 

ESBEN: 

”Farvel Cecil! Og tak for alt godt! Tænk på mig til det bedste, om du ellers må – Gud være med dig! – og med eder alle sammen ! Farvel!” 

FORTÆLLER: 

”Han vendte sig mod døren, gemte pibe, pung og fyrtøj, hver i sin behørige lomme, tog kæppen, og vandrede bort, uden endog en eneste gang at se sig tilbage. – Den gamle mand smilte, som før.” 

CECILIAS MOR: 

”Åh ja” 

FORTÆLLER: 

”Cecilias mor satte atter rokken i gang; men tårer trillede ned over Cecilias kinder.” 

Refleksion: Eleverne synes denne øvelse er rigtig god og det gav mening på baggrund  af de andre mere abstrakte øvelser. Teksten er taget direkte fra historien, men er blot omskrevet lidt, så det er lettere for eleverne at læse det op. 

2.5. Kærlighedsbrev fra Cecil til Esben, stemmecollage:

Opvarmning: 2 elever læser kærlighedsbrevet i kor, med hver sin stemme og i hvert sit tempo. Man kan lege med placeringen i rummet og også med antallet af eleverne som læser op ad gangen. Man kan lave oplæsning med et eller flere af elevernes frembragte breve.

STEMMECOLLAGE: 

RAMME: VI ER PÅ SAMME  SCENE, CECIL SIDDER VED ET BORD OG  SKRIVER, ESBEN ER I HOLSTEN OG LÆSER BREVET.  

Kærestebrev eksempel (Brug elevernes egne tekster fra opgave I):  ”Kære Esben, mit hjerte brast da du sagde farvel den anden dag.  Jeg stod så længe jeg kunne og kiggede efter din ryg og røgen fra din pibe.  Mine øjne var så våde af tårer, mine fodsåler var, som var der ild i dem, de ville ud og løbe efter dig. Mine hænder rystede og klagede sig, de ville holde om dig, som da vi mødtes ved søen sidste gang. Mine læber ville mødes med dine og min kind ville stryges af din hånd.  Da du og røgen fra din pibe var væk, brød en solstribe gennem skyen og fik mig til at vende blikket og tanken opad. Solstriben stod der en stund som om den sagde, ”Esben og Cecil er herrens vilje” og i næste nu, som i et drømmesyn så jeg for mig, hvordan du ville komme den anden vej snart igen, gående, nej løbende mod mig, hjem fra Holsten, med penge i din vadsæk og klar til at tage mig bort fra dette sørgelige sted, hvor jeg ikke er herre over min egen skæbne.  Jeg bede til at den gode Gud vil se i nåde til os.” 

Refleksion: Det gode ved stemmecollagen er intensiteten og stemningen der opstår når man læser i kor, med det kan være svært at høre præcist hvad de siger, og for at deres tekster kommer til deres ret, læses det op i kor først. 

Forberedende arbejde til 3. del : “Sindssyg workshop ” 

a) Skriv vers 

Skriv et eller flere vers som passer til Cecilias omkvæd: ”Den største sorg i verden her, er dog at miste den man har kær” 

b) Skriftlig opgave: Nyhedsartikel – alle 

Skriv en nyhedsartikel om mordet på Esben:   

En nyhedsartikel er en kortere artikel (ca. 1 side), som beskriver en aktuel begivenhed 

Nyhedsartiklen starter med konklusionen (i matematik=facit). Det er vigtigt, at konklusionen bliver beskrevet i et sprog, så læseren får lyst til at læse videre. 

Dernæst kommer uddybningen af konklusionen (i matematik=mellemregningen), lidt flere detaljer om hvad der er sket, hvordan det er sket. 

I slutningen kan man gå lidt mere ind i årsagerne til begivenheden – hvorfor er det sket. 

Opskrift: 

1. Lav en fængende rubrik 
2. Start med at beskrive nyheden 
   1. Hvad skete der? 
   1. Hvor skete det? 
   1. Hvem var indblandet? 
   1. Hvornår skete det? 
3. Uddyb din nyhed 
   1. Hvordan er det sket? 
   1. Hvorfor er det sket? 
4. Lav en manchet, som kan give læseren lyst til at læse artiklen 
   1. Manchetten skal være en slags resume af din tekst, hvor læseren får de vigtigste oplysninger.  

c) Lektier til kirkescenen: Tal med eleverne om, hvem man kunne forestille sig var i kirke på landet i 1800-tallet, og få dem til at vælge en person de gerne vil være. Overvej hvordan bevæger personen sig og hvor vil de sætte sig i kirken. 

Location: Scenen kan spilles i en kirke, men ellers et rum, hvor man sætter møblerne “kirkeagtigt” op.  

Inden scenen spilles fordeles roller, eleverne vælger selv, hvad de vil være, bare de faste roller er med. Vi taler om hvor de skal sidde, og de prøver at sidde der, ligesom de overvejer hvornår de går ind- de skal improvisere. De overveje hvad deres rolle siger/gør, når Cecil protesterer inde i kirken. 

Faste roller: præst, Kirketjener, Cecilia, Hosekræmmeren mand og kone, Mads Egelund, Mads Egelunds familie. 

3.1 Scene i kirken 

Intro: Scenen i kirken er et skuespil hvor alle eleverne er i en rolle. Inden de hele foregår vælger man sin rolle, der er nogle faste Kirketjener, Præst, Cecilia, Mor, Far, Mads Egelund og hans forældre. Resten taler man med klassen om, hvilke personer de forestiller sig er til sådan en gudstjeneste i 1829, rige, fattige, bøndere osv. Vi taler også med dem om hvor i kirken man sætter sig (efter rolle) og hvornår man ankommer.

Opvarmning: Stræk, ballon, tæl til 20 – sæt i kontekst, om lidt skal vi bruge den øvelse i kirken, til at skiftes til at sige noget. Se mere her

Ramme: Alle står udenfor kirken. Inde i kirken er præsten . Man kan synge/nynne en salme mens de går ind og sætter sig. 

Scene:

KIRKETJENER:  

 “Lad os alle bede! 

Herre, vi er kommet her 

for at møde din kærlighed og sandhed. 

Send os din Helligånd, 

og gør os åbne for, 

hvad du vil sige til os. 

Lad ordet slå rod i vore hjerter, 

så du lever i os, 

og vi bliver ét i dig 

og tjener dig i alle ting. Amen.” 

“Nu synger vi alle I Østen Stiger Solen Op.” – vi synger i kirken.

CECILS MOR ( rejser sig og præsenterer Mads Egelund): “Mads Egelund – jeg ved ikke, om De kender ham? Han bor et par mil herfra, han kom, og bejlede med en gældfri gård og tre tusind daler på rente. Det kunne nok gå an. Michel sagde straks ja; men Cecil – Gud bedre! Hun sagde nej. Så blev manden vred, og holdt hus med hende. Jeg syntes nok, han var for hård; men den salig mand ville helst råde sig selv; og derfor gik også han og Madses fader til præsten og lod lyse.” 

PRÆSTEN: (Folder hænderne og bøjer hovedet) 

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. 

Vi tror på Gud Fader, den almægtige, 

himmelens og jordens skaber. 

Vi tror på Jesus Kristus, 

hans enbårne Søn, vor Herre, 

som er undfanget ved Helligånden, 

født af Jomfru Maria, 

pint under Pontius Pilatus, 

korsfæstet, død og begravet, 

nedfaret til Dødsriget, 

på tredje dag opstanden fra de døde, 

opfaret til himmels, 

siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd, 

hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. 

Vi tror på Helligånden, 

den hellige, almindelige kirke, 

de helliges samfund, syndernes forladelse, 

kødets opstandelse og det evige liv. 

“I dag lyser vi for tredje gang for Mads Egelund og Cecil. Er der nogen der har nogle indvendinger mod deres ægteskab?” 

CECIL (rejser sig, råber):  

„Det har jeg; der er lyst tre gange for mig og Esben i Paradis.“ 

Cecils mor tysser på Cecil. Alle i kirken ser på Cecil og hendes forældre. Præsten begynder at gå ned fra prædikestolen. De andre i kirken kommer med kommentarer/de hvisker, taler. 

CECIL:  

“Der er lyst tre gange for mig og Esben i Paradis. Min brudekjole er næsten færdigsyet, brudeudstyret er klart.” 

Forældrene tysser på Cecil og folkene i kirken kommer med flere kommentarer. 

CECIL: “Der er lyst for Esben og mig i paradis” 

Forældrene tysser på Cecil og tager hende med ud. 

HOSEKRÆMMEREN (skælder ud): 

“Cecil vær stille, var din mund,  det er dine skælmsstykker, stop med de tosserier!”  

 CECIL: “Esben og jeg skal giftes i paradis” 

Præsten forsøger at få ro på forsamlingen  

PRÆSTEN: “Lad os alle bede”  

Præsten beder fadervor og menigheden følger med 

3.2. Jeg ville blive sindsyg hvis

Ramme: Nu er vi ikke længere i en rolle, nu er vi os selv. Det er nu vi skal bruge “tæl til 20-øvelsen” Vi skal være i vores eget rum og ikke kommentere/forstyrre hinanden. 

Intro: Snak med eleverne om, hvad der gør Cecilia sindssyg, og hvordan den kommer til udtryk. 

RUNDT PÅ BÆNKENE, EN OG ÈN (ELLER SID I EN CIRKEL) OG LAV EN PERSONLIG SÆTNING EN AD GANGEN. (Læreren starter) 

“Jeg bliver sindssyg hvis…” (jeg bliver forladt, jeg får et myggestik, når nogen driller..) 

HVORDAN KOMMER SINDSYGE TIL UDTRYK?   

Når jeg bliver sindssyg så… (råber jeg, bliver jeg ked af det, bliver jeg stille) 

Refleksion: Her mødes elevernes refleksion med teksten, nogle giver meget at sig selv og det bliver ret dybt. Det giver teksten relevans i forhold til en nutidig kontekst. Igen er fokus vigtigt og læreren som rollemodel er essentiel.

3.3. Blicherselskabet: 

Ramme: Eleverne sidder nu i en halvcirkel. 

Uden yderligere forklaring bliver de budt velkommen til generalforsamling i Blicher Selskabet. En lærer i rollen som professor Hans Enevoldsen præsenterer den nye samling af Blichers glemte digte. 

Hans Enevoldsen læser digtet “til Sorgen op”.  

Herefter tituleres eleverne som “de Herrer professorer” (ved efternavn) og Hans Enevoldsen får en debat i gang omkring hvad denne sindssyge hos Cecilia egentlig skyldes.  

Refleksion: Eleverne var med på legen, de blev uden forvarsel kastet ind i rollerne som professorer. Og det gav en sjov legende tilgang til at tale om hvad sindssygen var kommet ud af. 

3.4. 6 år senere, hede, fortæller og miljøbeskrivelse 

LYDBILLEDE+TEKST HVISKET se øvelse nr. 2. 

Ramme: Eleverne sidder ned eller står op i en kreds. Som i opgave 1.2 laver de alle en “hedelyd”. 

“Lærken der fløjter, vinden i ansigtet, græs der knaser, duft af lyng der blomstrer, smag af sortebær, græs der stikker, en hare der løber forbi, et træ hist og her, smørblomster” 

Henover læser fortælleren op: 

FORTÆLLER: 

“Der gik seks år hen, inden jeg igen kom på denne kant af heden; der var et ligedant stille, varmt septembervejr som forrige gang. Tørsten drev mig til hus, og det traf sig så, at hosekræmmerens netop var det nærmeste. Jeg tænkte mig Espen og Cecilia som mand og kone; hun med en glut ved brystet, bedstefaderen med en eller to større på sit knæ, den unge kræmmer selv som en driftig og lykkelig bestyrer af den nu udvidede strømpehandel – men, det kom ganske anderledes.” 

3.5.Hvordan kommer sindsygen til udtryk hos Cecilia?

MUSIK, MODELERING OG 7 SINDSYGE BILLEDER 

Ramme: 

Til denne øvelse anvendes de vers som eleverne selv har skrevet, sammen med beskrivelser af Cecilia fra teksten. Vi deler eleverne i 3 mandsgrupper (som det nu går op) 

Eleverne får lidt tid til at øve (10 minutter) 

Målet er at de udtrykker Cecilias vanvid: 

Opgave:

 1) Gruppen læser deres inspiration højt. 2)Hver person viser en skulptur/figur af en følelse, med afsæt i linjerne fra teksten. 3) alle bliver fastfrosne, og en læser/synger digtet. 

Se eksemplet her:

 1 

Ln 290 Hun sad og rokkede hurtigt frem og tilbage og bevægede hænderne som om hun spandt. 

Ln 276 Blød kvindelig stemme synger, tonen var så tungsindig, håbløs elskovs klage. 

CECIL 1 

“Da Esben drog i Sønden ud 

For ret sit Værd at vise 

Jeg Sad tilbage som hans brud 

Og Spandt og Vævede Kisten fuld 

Og digtede denne vise 

Den Største Sorg i Verden her 

Er dog at miste den man har kær” 

2 

Ln 371: Vi fornemmede nok at Cecil blev lidt tungsindig; Men det kjerte vi os ikke efter. 

Ln 404: Al hendes tale gik ud på , at hun var død og kommet i Paradis, og skulle hun giftes med Esben, så snart han også var død, og det blev hun ved med både nætter og lyse dage. 

Ln 414 I det første par måneder var hun slem uregerlig og vi døjede hårdhed med hende, siden faldt hun noget til rolighed , snakkede kun lidt, men sukkede og græd alt i mellem. Ingenting ville hun bestille for ”i himmerig” sagde hun ”der er det hellighed hver dag. 

CECIL 2 

“Jeg frygter for en fremtid uden dig,  

ville ønske du kunne være her hos mig.  

Hjejlene flyver i flokke;  

men jeg sidder blot her med min rokke 

Den største sorg i verden her,  

er dog at miste den man har kær.” 

3 

Ln  427: Du tøver længe sagde hun, ”Brudesengen har stået opredt over år og dag; men sig mig første er du død eller levende? 

Ln 430 ” det var skade sagde hun ” for så kan du ikke komme ind ad paradisets dør. Stræb at lægge dig til at dø så snart du kan! The Mads Egelund går og lurer på , om han kan komme til først.” 

444: Vig bort fra mig! Hvad har jeg med dig at gøre? DU er et menneske, og jeg en Guds engel.2 

CECIL 3 

“Den tågevandring vi kalder kærlighed,  

er en livslang promenade.  

Brænder op vor ærlighed,  

så må vi den forlade.  

Den største sorg i verden her,  

er dog at miste den man har kær.” 

4 

 Ln 472 : Hun sad i Esbens seng, og havde lagt hans hoved i sit skød; men da jeg så nøjere til, var han så bleg som et lig; hans ansigt, og lagnerne var røde af blod. .. men Cecil vinkede ad mig med den ene hånd og klappede hans kind med den anden. ”Tys! Tys! ” sagde hun ” nu sover min kæreste den søde søvn” Lige så snart som I har begravet hans legeme , bærer englene hans sjæl til paradis, og der skal så vort bryllup stå med stor herlighed og glæde.” –  

CECIL 4 

“Den største sorg i verden her,  

er dog at miste den man har kær.  

Åh Esben min kære,  

gid du velhavende kunne være.” 

“Al den tid, hun ikke sover, synger hun den vise, hun selv har digtet, dengang Esben drog til Holsten, og bilder sig ind, at hun spinder på brudelagnerne 

Ellers er hun dog rolig – Og gør ikke det mindste kræ fortræd: men vi tør alligevel ikke slippe hende af sigte.” 

Ln 544: hun sad på bænken så bleg som en kalket væg, og øjnene stod stift i hendes hoved.  

5 

CECIL 5 

Den største sorg i verden her,  

er dog at miste den man har kær.  

Rejs dig op, der sker noget her.  

Gå ud i verden og se noget mere. 

“Al den tid, hun ikke sover, synger hun den vise, hun selv har digtet, dengang Esben drog til Holsten, og bilder sig ind, at hun spinder på brudelagnerne. Ellers er hun dog rolig – Og gør ikke det mindste kræ fortræd: men vi tør alligevel ikke slippe hende af sigte.” 

6 

CECIL 6 

“Sidder alene uden Esben, 

min eneste ene. 

Jeg gik fra forstanden 

uden ham som ægtemanden. 

Ln 300 Hun standsede både med sangen og med sit luftige spinds og spurgte mig ivrigt: ”Er i fra Holsten? Så I Esben? Kommer han snart? ” Jeg fornemmede hvorledes  jeg var faren; og svarede ligeså hurtigt: ”Jo nu bier han ikke ret længe, jeg skal hilse dig fra ham!” Så må jeg ud og møde ham, råbte hun glad, sprang op fra sin lille halmstol og hoppede hen mod døren. 

7 

CECIL 7 

“Den største sorg i verden her,  

er dog at miste den man har kær. 

For tys nu min kære Esben 

tiden er evig i guds himmel.” 

“Nej, sagde hun, i dag er han ikke at se, men i morgen har i ham vist. Jeg må skynde mig, om jeg skal blive færdige med lagnerne. ”Hun satte sig hurtigt ned på sin lille halmstol, og med hænder og fødder i rask bevægelse, istemte hun atter sin klagesang. Et langt, dybt hentet suk” 

Ln 296 Ak! Da lyste vanviddet ud af de matglimtende øjne, af hele åsynets vammelsøde smil. 

Refleksion: Det skal øves at de læser med indlevelse og de er glade for at det er deres egne digte. Vigtigt at der er tydelig start og slut – og godt at holde fast i hvornår man er på. 

3.6. NYHEDSARTIKEL 

Her har læreren udvalgt 4-5 forskelligartede af de artikler som eleverne selv har skrevet. 

De er i grupper af ca 4. Og får lidt tid til at øve sig ca 15 minutter. 

SCENEN ER EN NUTIDIG CRIME SCENE med reportere, politi, pårørende (interviewpersoner) 

Opgave: LÆS OVERSKRIFT OG MANCHET TIL” KAMERA” – OG SPIL SCENEN 

Eleveksempel:

Refleksion: Eleverne var glade for at det var nutidigt og at deres egen tekst blev brugt til noget. Vi var opmærksomme på at man ikke arbejdede med den tekst man selv har skrevet. Udfordringen er at få dem til at være tekstnære og ikke bare køre på overfladen og hvad de ved fra novellen.